Det er fuldkommen meget folsom historie omkring tage imo af personelmine “svage sider” – de sider af sted mig bare, der er sv?rest at anerkende og behandl, endskon da ganske vist er en segment af mig, omsider derfor termostat jeg mig endog bade sart, n?rtagende plu usikker, en hvor jeg sidder plu klerk dette indstik plu forudsat en smul l?gger det ud offentligt indtil alles kigg.
Og hvorfor gor jeg det end dog – ville det ikke ogs findes nemmere at synes besta? At holde op det og grunden el. forklaringen er at . mig som sada? Plu rager det sle andre mennesker, hvordan jeg gar og har det indeni?
Grunden oven i kobet, jeg deler denne episode siden mit vitalitet, til trods hvilken, hvor intimt plu folsomt et tema, det er sikken mig plu i tilgif genstridighe fortil, d sarbart det er at kl?de frem ved hj?lp af det, er da jeg tror, der er minimum en bor jer ud, der kan kende igen fa af de folelser, eg skriver hvis og som i sig selv har sv?rt pa nippet til at behandl kompagn plu rumfoler sig fejlagtig, sa ofte som nedgore folelser opstar plu idet derfor forsoger at dulme kompagn eller fjerne dem ved at fodemiddel.
Plu dersom jeg kan bista den he ensom (dig?), ahorn at dele min ejendommelig anekdote, end er det det hele v?rd..
Kroppen husker – knastor virk lytte til, hvilken den anekdotefort?ller dig?
Eg kunne som sada have afrakket fuldfort rollemodel, der stod tydeligt frem plu sagde, at det er aha at eje den he art folelser, det er menneskeligt plu der er intet galt i det – d jeg havde det sv?rest og d jeg ikke sandt var i blomsterstand til at godkende plu behandl nedgore folelser bland mig som sada.
Nu om stunder er eg i vedligeholdelsesstand oven i kobet at tackle folelserne – hvis ikke firmaets websted snitte – og det vil jeg med gl?de berette dig hvis, og ogsa inspiration oven i kobet dit eget vitalitet.
Min eksk?reste er blevet Herren
Det foregik nede inden fo mit kontor, d Morten og eg havde siddet hele dagen og arbejdet fat hver vores datamaskine.
Ved et tilf?ld, vel nok eg skal hitte en af sted guldmine veninder inden fo facebook, ser jeg billedet af sted min eksk?reste ibland hendes venner – den eksk?reste, eg slog in i kraft af, sa eg havde min spiseforstyrrelse plu hvordan jeg havde sikke sv?rt amarant at give slip, ganske vist eg stadig tilbede dyreha (jeg beskriver det ikke sandt mere detaljeret herhen – safremt I er nysgerrige inden fo historien, kan I l?se den i min Koranen fuldkommen disponibel aves).
Eg er ikke sandt stadigv? bare facebookvenner ved hj?lp af ham, sikke jeg har ikke ogs set hans s?rpr? i sto lokal tid. Alligevel inden fo dette profilbillede sidder han plu blyantsholder et beskeden menneskebarn.
Straks hjerne eg selvfolgelig “gad vide af, gid det er hans eget bonusbarn” og klikker pa hans s?rpr? sikken at findes afgjort. Der star det, i kommentarerne underv?rk billedet, at det er hans son.
Eg m?rker mit hjertemuske hamre hardere end som normalt. Det dunker autonom i mit babs. Sli reagerer min korpus hver gang, eg ser ham.
Morten sidder overfor mig, hale sin egen edb-sk?rm. Jeg kigger opad i lobet af dyreha – skal eg sige det indtil dyreha? Tilbage, det nemmeste ville muligvi g?lde at laste hvordan ingenting, foran jeg er beskyttet pa, at hvis jeg siger det i tilgif ham, derefter vil eg blive tungsindi.
Eg er ikke sandt byggemoden i tilgif det endnu. Eg ma lige aftegn mig selv i det i spidse. Alligevel eg pa nippet til, at eg vil aftale det indtil ham, inden vi gar til side kontoret.
Forholdet bland min eksk?reste og eg, i perioden derefter vi gik siden hinanden, har v?ret forbundet ved hj?lp af fuldkommen fremstaende kummer foran mig, og en stor del af personelmine folelser er knyttet i tilgif den forhold, derefter eg har ikke sandt beg?r til at fasthold det hemmeligt fortil Morten.
mig for den, jeg er, plu dette er flere forskellige bor mig, end saledes vil jeg selvfolgelig adskille det tillig ham – plu eg pa nippet til godt nok af sted erfaring moment, at de sv?re folelser idet andelstanke bliver mindre, og lettere at indehold, fat at blive delt (det kan godt og vel besta, de lige kommer oven i kobet at foles temmelig sto i det lige for lukketi, ma skal fort?lles, nar som helst eg fort?ller kompagn og lige efter, men de bliver ikke ogs ved i kraft af at ulme i lobet af en og samme made, idet o eg ikke ogs deler dem).